Reflektioner rundt forløbet

Reflektioner rundt forløbet

Formålet med forløbet har været at opparbeide oss kunnskab om hvordan æstetisk kommunikation skabes og etableres i praksis. Dette har vi gjort igennom forelæsninger og øvelser med spesielt fokus på at jobbe oss frem til et audio-visuelt produkt. Dette produktet skulle repræsentere en kulturinstitution som vi ble tildelt gruppevis, og som vi skulle søge om økonomisk støtte til. Dette har dannet udgangspunktet for forelæsningene, og til en viss grad simulert en virkelig situation for søging om økonomisk støtte til en kulturinstitution. Procesene rundt disse øvelsene skulle dokumenteres som en portofolie igennom et valgfritt medie – jeg altså valgt at lave en blog.

Ansvarlig for forløbet har været Jan Løhmann Stephensen som har været tilstede i alle forelæsninger og som har instrueret og hjulpet oss frem i processen.

Igennom forløbet har vi haft seks(!!) gæsteforelæsere – noe som forløbet på mange måder har krævd, da æstetisk kommunikation beskeftiger sig innen så mange forskellige fagområder.

I kurskatalogen ved AU´s hjemmeside beskrives fagets innhold på denne måden :

I disciplinen undersøges i praksis hvordan æstetisk kommunikation etableres, dvs. gennem afprøvning af sådanne forskellige rammesætninger, principper og ‘benspænd’, som anvendes i forbindelse med æstetisk produktion, herunder ved anvendelse af forskellige udtryksmedier og forskellige kombinationer heraf. Der introduceres til organisering og en konkret, skabende afprøvning af udvalgte udtryksmedier i æstetiske kommunikationsprocesser, ligesom disse analyseres, reflekteres og begrebsliggøres.

Dette har vi vært igennom både i teoretisk form (igennom skriveøvelser og taler), og i praktisk form (igennom praktiske øvelser og fremlæggelser).

Det refleksive procesdesign

Temaet for den første forelæsningen var det refleksive procesdesign med Thomas Rosendal Nielsen fra dramaturgi. Her gikk vi igennom forskellige grundprinsipper for den kreative proces, med spesielt fokus på organisering, strategier og rammer for processen. Denne forelæsningen la grunnlaget for hvordan vi videre i forløbet skulle forholde oss mellom oss selv som kreative mennesker, og til vårt miljø. Altså den kreative konteksten. Den hjalp oss også med at dele handlingsforløbet relatert til en kreativ process i forskellige deler – en forprocess, en process, en slutprocess og en efterproces.

Disse princippene for projektledelse har fungeret som udgangspunkt for resten af forløbet.

Retorisk argumentation 1,2 & 3

I den første forelæsningen med Sofie Horskær Madsen fikk vi en indføring i retoriske grundbegreber med særlig henblik på den mundtlige fremlæggelsen som skulle komme senere i forløbet. Vi fikk også vist eksempler på retorisk argumentation i praksis fra blandt andet Barack Obama. Dette gjorde at vi fikk et godt udgangspunkt for at praktisere vår teoretiske kompetance og ble godt forberedt til at bruge retorik i en mundtlig setting for argumentation. Spesielt interessant synes jeg Toulmins argumentationsmodel var, og de lille oppgaver vi fikk utdelt for at bli kendt med den – og for at få en analytisk kompetance i forhold til argumentation var spesielt lærerigt. Vi skulle til neste forelæsning gøre litt research med henblik på de forskellige appel-former, noe som igen gjorde at vi fikk praktiseret den teori vi hadde opparbeidet.

I forelæsningen med Martin Guldberg fikk vi arbeidet videre med den mundtlige del af retorisk argumentation – henholdsvis det paraverbale (stemme/intonation) og det nonverbale (kropssprog). Dette ble også eksemplifisert gennom en video af blandt andet Adolf Hitler. Et fåtall i klassen fikk også udprøvd både det paraverbale og nonverbale i en mundtlig setting, regisseret af Martin. Dette gjorde at vi igjen fikk praktisert vår kompetance. Dette synes jeg personlig at vi kunne ha brukt litt mer tid på, fx igennom gruppearbeid. Vi fikk i oppgave til næste forelæsning at videre utarbeide vår tidligere research til vores mundtlige præsentation.

I den tredje og siste forelæsning relateret til retorisk argumentation skulle vi fremlægge vores taler. Dette ble en god praksisøvelse da vi fikk øvd oss foran et publikum. Talene ble tatt opp på film som gjorde at den retoriske situation føltes enda virkeligere.

Visuel retorik

Vi fikk besøg af Jette Gejl Kristensen og Lars Kiel Bertelsen fra Kunsthistorie. Formålet med forelæsningen var at få en introduktion til visuel retorik i lys af æstetisk kommunikation. Istedet for en teoretisk forelæsning blev det en praktisk oppgave, der  hver gruppe skulle producere en synlig markedsføring (et visuelt produkt) som skulle repræsentere vår kulturinstitution. Denne skulle komme fram kun ved brug af nonverbal kommunikation. Formålet med dette benspændet var sansynligvis at skabe en mer dynamisk arbeidsproces der tanker og ideer mer direkte kunne afspeiles i det visuelle produkt. Vi ble derefter utfordret til at skifte medialitet, og valgte efter litt tips og en lille diskussion med Jette og Lars at filme vores visuelle produkt. På denne måden reperspektiverte vi vores produkt, og fikk mer kontroll over beskuerens opfattelse af produktet.

Lyd som æstetisk kommunikation

Her fikk vi besøg af Pia Rasmussen fra musikvidenskab som skulle gi oss en introduktion til musikprogrammet Reaper, som ble brukt som program til at legge lyd over vore visuelle produkter. Vi fikk også en generell indføring i lyd som æstetisk kommunikation. Formålet med forelæsningen var altså at demonstrere at æstetisk kommunikation ikke kun er visuelt – men taler til alle sanserne, og da også hørselen. Lyd  spiller derfor også en rolle for æstetiske indtryk, og kan virke som et stærkt æstetisk virkemiddel. Vi fikk også vide om forskellige databaser for lydfiler der man kan hente ned alle slags lyder som fungerte som et slags redskab. Vi fikk også afspillet forskellige lyder og musikk, og skulle sammen bli enige om hvad de forskellige lydene fremkallte af følelser hos oss, for at se på hvordan de forskellige lydene og sangene ble oppfattet. Dette for at tydeliggjøre at det ofte findes en slags konsensus (som er kulturelt betinget) knyttet til forskellig form for audio, som gør det muligt at fremkalle ønskede følelser ved hjelp af lyd.

Fremlæggelse af audio-visuel produkt

Fremlæggelsene foregikk med både Jette, Lars og Pia – og fungerte som både en vurderingssituation og som en øvelse for fremlæggelse forann et publikum. Min gruppe fikk relativt gode tilbagemeldinger, og spesielt creds for at vi klarte å udvikle et såpass legitimt produkt med tanke på at vi hadde et ganske begrenset udgangspunkt. På denne måden fikk vi erfaret hvordan det at skifte medialitet kan påvirke både det æstetiske udtryket, men også forandre den kreative process og føre til nye ideer.

Æstetisk kommunikation i rum

Til denne forelæsningen fikk vi i oppgave at ha med oss et værk med en personlig betydning for oss – og at skrive en kort tekst som respons på værket. I tillegg skulle vi ha med oss en personlig genstand som skulle bruges scenografisk.

Dette for at vise hvordan en kreativ proces (her eksemplifisert igennom devised-theater) kan gøres mer personlig igennom egne erfaringer og betydninger og dermed åbne opp for et mer pesonlige udtryk.

Vi fikk også prøvd oss på teknikken for devised-theater, som går ud på at istedenfor at ha et klart manuskript eller en klar plan, kommer planen (manuskriptet) frem igennem at sammarbeide og improvisere, dette åbner opp for en spesielt kreativ kontekst og kan føre til gode resultater. Som jeg syns at det gjorde med min gruppe.

Skriveworkshop 1 & 2

Igennom skiveøvelsene fikk praktisert vores «retoriske verktøjskasse» og tatt i brug forskellige elementer fra det refleksive procesdesign, som bla benspænd og selve måden man kan forholde sig til hvad der skal ske på. Denne øvelsen gjorde at vi fikk praktiseret vores nye kompetance af virkemidler indenfor æstetisk kommunikation.

Alt i alt må jeg si meg veldig fornøyd med forløbet, og føler at jeg har lært masse nytt som jeg kommer til at få brug for i fremtiden.

Jeg vil rette en takk til Jan for et bra opplæg og for et lærerikt og vel gennemført forløb!

Blogen læses kronologisk der det nederste indlæg forstås som den første forelæsning – og så videre.

Skriveworkshop 1 & 2

Æstetisk kommunikation i praksis 17/5-2012

Skriveworkshop 1

Forelæsning med Kristiane Hauer (Fremskrift)

Hovedtermen for forelæsningen var at gå igennom noen teknikker og redskaber som må være til hjelp i skriveprocessen. Spesielt kosentrert rundt process og planlægging.

Vi ble introduceret til Peter Elbows definition af freewriting, som er en nonstop associations-skrivning, der en kort sagt skriver ned alt av tanker en måtte ha.

Derefter gennomførte vi noen skriveøvelser ved hjelp af denne teknikken.

To overordnede tilgange til skriveprocessen :

A) Den spontane tilgang :

Går i gang med at skrive hurtigt uden præcis at vide, hvad der skal skrives – skriver mange løse udkast – producerer meget tekst, ofte på kort tid – reviderer meget og mange ganger eller skriver bare mere ny tekst, hvis det det er skrevet ikke er godt nok.

B) Den planlæggende tilgang :

Tænker meget inden man skriver – dvs laver meget forarbejde – har svært ved for og tænkeskrivningsøvelser, mener det er spild af tid – når der først skrives er det den endelige, færdige tekst, man ønsker at skrive – skal have det hele på plads «inde i hovudet», før man går i gang – skriver ud fra «lidt men godt»-princippet

Den ideelle skriveprocess er en blanding af disse.

Vi gikk også igennom en refleksion af hvordan vi selv arbeider når vi skriver oppgaver :

Hvordan er min konkrete tilgang til en skriveoppgave? Minder den mest om den planlæggende eller spontante tilgang – eller har den træk fra begge sider?

I slutten af workshopen fik vi i opgave at å lave en fiktionshistorie på 55 ord, insipreret af Steve Moss´ samling af fiktionstekster på 55 ord.

Her ble vi nødt til at ha en veldig planlæggende tilgang til skrivningen.

Dette er min historie på 55 ord :

Den uheldige sæl Atsjo

Den lille sæl Atsjo kolldirerte pludselig med en båd da han var ude at svømmede en dejlig sommerdag i juni. “Dette skal den lille jævel lide for”, tenkte Roman der ejede båden – før han pludselig skjøt Atsjo med en harpun, renset ham og lavede et par sælskinds hjemmesko ud af hans hud.

Som hjemmeopgave til næste gang kunne vi vælge mellem :

Essay (1-2 sider)

Debatindløg/blogindlæg (1/2-1 side)

Fiktionstekst (1-2 sider)

Inspirationsord : Værdi (Valgfritt)

Jeg valgte at skrive et blogindlæg der diskuterede om rapperen Lil B kan sees på som at være en avantgarde rapper. Link følger nedenfor

Debatindlæg (blogindlæg)

 

Skriveworkshop 2

I anden del af skriveworkshopen ble vi inndelet i grupper, der vi skulle gi og få kritik på vores skriveøvelser.

Først gikk vi igennom et par responsmodeller for kritik :

3 K-er for respons: Kærlig, Konkret, Konstruktiv

Sandwich-modell :

Overordnet indtryk (brød – positivt) Enkeltdelen (fyld – konkrete kritikpunkter) Overordnet opsummering (brød – positivt igen)

Jeg fikk en bra respons på mit blogindlæg og følte mig relativt fornøyd med gennomførelsen.

Persona-øvelse 

Den siste øvelser innebar at sette sig ind i en anden person (Lignende method-acting) – og skrive den samme oppgave igennom en annen persons optik. (Dette ble litt vanskelig for mig fordi min opgave baseret sig på en spesiell interesse for sub-genren der Lil B opperer indenfor)

 

Æstetisk kommunikation i rum

Æstetisk kommunikation i praksis 10/4-2012

Øvelser i teatersalen med Thomas Rosendal.

Hovedterm for dagen : Indføring i devised-theater (som er en form for theater der det ikke findes et færdig manus, istedet blir manuset til underveis ved hjelp af improvisation der skuespillere tar med sig egne erfaringer inn i rollespillet)

Vi fik i opgave at på forhånd vælge et «værk» (fx film, billede, tekst, musik etc) med  en personlig betydning for oss  – og skrive en kort tekst som respons på værket.

Vi skulle også ta med en personlig genstand der skulle anvendes i sammenheng med øvelsene vi skulle gøre.

Jeg valgte et interview med Adam & Itso fra Street-art filmen «Inside Outside» :

Som personlig genstand valgte jeg at ta med et kamera af typen Miranda Classic.

Thomas startet med at koreografere en øvelse der vi skulle medvirke i at lave kulisser, for at gi oss en indføring i dramaturgiske arbeidsmetoder med spesielt fokus på improvisation.

Derefter ble vi delt opp i grupper som sammen igennom devising-processen skulle lave et scenografi. Jeg kom på gruppe med Oliver, Peter og Amanda.

Vi skulle udpege en instruktør og en dramaturg – og ta udgangspunkt i en af de producerede tekster og i noen af kulisserne. Jeg ble instruktør, Amanda dramaturg, og Oliver og Peter skuespillere.

Scenen skulle vare i nøyaktig 3 minutter og skulle ha en klar begyndelse og slutt, med en transformation i handlingen. Der skulle også indgå «sang» og «dans».

Vi ble enige om at vores scenografi skulle handle om to drenge som våkner opp efter en hard natt med mye drikking og prøver at huske hva som har skedd dagen før, da de kvelden før egentlig kun skulle ta 1 øl. Det hele resulterer i at de ikke finder helt ut hva der egentlig er som har skedd, og at de blir enige om at tenke over det med en ny øl.

Dette ble vår gruppes ændelige resultat :

Lyd som æstetisk kommunikation & Fremlæggelse af audio-visuelt produkt

Æstetisk kommunikation i praksis 20/3-2012

Forelæsning med Pia Rasmussen (Musikkvidenskab)

Hovedtermer for forelæsningen : Lyd som æstetisk kommunikation, introduktion til Reaper (Software for audio produktion), påbegynde arbeidet med at lægge lyd på vores visuelle produkter.

Lyd som æstetisk kommunikation

Meningsdannenende elementer for lyder : kontekst, assosiation, erfaringer, visuell, frekvens, lyden i seg selv

Keynote sounds – baggrund for alle de andre lyde, vi hører i et givent miljø kontinuerlig og regelmæssigt som en gruntone (lyden av hafet, trafik, vind )

Soundmarks – ordet er insipireret af orden «landmark» og angiver lyde, der eg unikke og som har en kvalitetet der gjør, at de specielt bemærkes i mlljøet

Sound signals – de forgrundslyde, vi aktivt lytter til. lyde med klar defineret mening som tale, råb skrig

Fra lydkilde til oplevelse ( event to experience )

Distinktionen mellem vanligdagslyde og muskalskelyde er efaringer, ikke lydene

Den lydproducerende begivenhed – lydens kilde

Lyden inneholder information om omgivelserne (overflader, materialiteter )

Lyden inneholder informationer om afstande, retninger og steder

Hverdagslyde :

Den funktionelle lyd – information om verden vi ferdes i vidner om kokrede handlinger og hændelser

Den emotionelle lyd – fortæller historier , vækker minder, fremkalder følelser, fremstår som æstetiske objekter

Chions lyttemåder :

kausal lytning – lydens årsag, spatial lokalisering

semantisk lytning – betydnings- eller meningsinhold

reduceret lytning – lydens akustiske kvaliteter, lyden som lyd, som lydobjekt ( brukes innen samling )

Funktionel lyd – direkte ref til handling – lyder fra hverdagen – kausal lytning

Emotionel lyd – indirekte ref til erindring, følelse – tågehornet, nostalgi – semantisk lytning

Akusmatisk lyd – ikke-ref- æstetisk objekt – musique, concrete, sampling – reduceret lytning

Så fikk vi en indføring i softwaret reaper.

Så tog vi opp tråden fra sist forelæsning og fotsatte at utarbeide vores produkt.

Vi havde flere ideer oppe og vende, blandt andet var vi inde på at forme produktet som en lydbog, vi endte dog med at skabe en konceptuel ramme i form af en simulering af en 8 mm. smalfilm fra 60’erne. Vi valgte dette koncept dels fordi lydbogs konceptet blev for vanskeligt at udføre med vores begrænsede kompetencer indenfor videoredigering, og dels fordi det visuelle filter der konnoterede gammeldags smalfilm ville skjule videoens ringe kvalitet. Konceptet blev fuldført ved at lægge projektorstøj på hele optagelsen. Vi valgte at projektorstøjen skulle stå for sig selv, uden anden lyd eller billede, både før og efter optagelsen, for at give det rigtige smalfilmsudtryk. Vi synes konceptet med smalfilmen bidrager med et betydningslag der konnoterer autenticitet og ægthed, udover at vi gennem det tydelige filter og støj vi har lagt på, peger på produktet som en fortælling, og på fortællingens egen udsigelse. At der er en vedvarende støj på hele lydsiden bidrager til at skabe en ambience der samler produktet til en helhed.

Udover projektorstøjen valgte vi at lægge musik på produktet. Vi valgte at musikken skulle understøtte fortællingen, og dennes skift fra håbløsheden ved at bo i udkantsdanmark, til håbefuldheden og det drømmende udtryk til slut, hvor der tales om såvel den lige piges, som den øvrige befolkning i udkantsdanmark håb for fremtidens muligheder. Vi valgte derfor at bruge Suite No.1 af Bach i starten af fortællingen. Det valgte musikstykke gør brug af en solo cello, der udover at have en melankolsk klang også konnoterer en del af de kulturmuligheder (i form af sit tilhørsforhold til den klassiske højkultur), der ikke i så stort et omfang er tilgængelige i udkantsdanmark. I slutningen af fortællingen valgte vi at bruge en vibrafonsolo af Martin Fabricius. Denne solo har et meget drømmende udtryk, og vi syntes desuden, at vibrafonens klang fint understøttede det legende og barnlige aspekt. Overgangen mellem de to musikstykker valgte vi at markere med nogle chimes (klokker), der også bidrager til det drømmende og eventyrlige univers. Vi forsøger at understrege historiens opbygning gennem dette eventyrlige univers, da pigens fortælling omhandler, hvordan hun ville ønske at der blev skabt en stor bro, som på magisk vis kunne føre hende sikkert til Aarhus og de mange kulturudbud. I vores valg af en kobling mellem mange medialiteter og funktioner (video, musik, reallyd, fortælling, verbal indtale) har vores forskellige kompetencer i gruppen kommet til sin ret og har givet en fin dynamik. Vi kunne muligvis have forbedret vores proces, hvis vi havde været bedre til at sætte nogle overordnede mål for vores delprojekter gennem processen og heraf havde været mere enige om fra starten, hvor vi ville hen med det færdige produkt.

Æstetisk kommunikation i praksis 27/3-2012

Fremlæggelse af audio-visuel produkt med Pia Rasmussen, Jette Geil og Lars Kiel.

Her er vores endelige resultat :

Vi fikk generelt en bra respons. Jan virket imponered over vårt ferdige resultat (i og med at vi havde et ganske dårlig udgangspunkt).

Han hadde kun noge at utsette på den ringe kvaliteten på vokal-lyden, noge som vi var fullstendig enige i og som kunne blitt bedre om vi hadde tatt oss litt lengere tid.

Visuel retorik

Æstetisk kommunikation i praksis, 13/3

Introduktion til visuel retorik i lyset af æstetisk kommunikation.

Forelæsning med Jette Gejl & Lars Kiel Bertelsen (Kunsthistorie)

Hovedterm for forelæsningen : Indføring i visuel retorik, lave et visuelt produkt som repræsenterer vores kulturinstitution (Tumult) ved kun brug af nonverbal kommunikation.

Indføring i visuel retorik :

Visuel retorik = visuel (bildet, reception, flertydighed, mål-løs, sansning) retorik (ord, kommunikation, entydighed, målrettet, logos)

Kulturell oppfattelse af visuel retorik :

Visuel	Retorik
Billede	Ord
Reception (kontekstafh., opacitet uigennemsigtig (modsatte af transperens. Billede betyder noget forskelligt hos forsk. msk))	Kommunikation (1:1, transparens)
Flertydighed (polysemi, barthes)	Entydighed
Mål-løs (transp af data)	Målrettet (transp af data)
Sansning (stofligheder)	Logos (begreber)

(Diagrammet er hentet fra fknop´s portofolie da jeg kom litt sent til forelæsningen og ikke fikk med meg introduktionen)

Her er vores reflektioner rundt procesen rundt det visuelle produktet :

Første fase (Konceptudvikling og materialegenerering) :

Casen blev fra starten formuleret af vores underviser, hvoraf det lød at vi skulle skabe et visuelt produkt til vores kulturinstitution, TUMULT. Deraf blev der givet et benspænd i form af at vi ikke måtte tale sammen under denne udførelse af et visuelt produkt. Et gruppemedlem lagde udgangspunktet for produktet, ved at skabe en platform, som vi alle kunne arbejde ud fra. Gruppedynamikken fungerede godt i og med at alle prøvede at supplere og forstærke det visuelle udtryk, trods at vi ikke havde formuleret et overordnet mål. Under næste øvelse havde vi mulighed for at reflektere over og diskutere vores produkt. Vi blev enige om, at da vi under øvelse havde givet meget plads til hinandens input, var vi endt med et rodet og kaotisk produkt, med et komplekst betydningspotentiale. Derfor var vi enige om at kompleksiteten skulle reduceres, ved enten at skabe et nyt produkt eller retorisk at give en forklaring på produktet, som kunne guide betydningsdannelsen.[2]

Her er et par bildet av procesen og af vores (Tumult´s) færdige visuelle produkt :

Anden fase (Disponering af stoffet):

Som udgangspunkt var vi inde på at skabe et nyt visuelt produkt, men blev frarådet dette af billedkunstneren Jette Gejl. Hun syntes at historien i platformen var fin, og vi kunne skabe et fint temporalt aspekt ud fra dette, ved at lave en videooptagelse. Det temporale aspekt heraf ville forstærke en narrativ fortælling. Med udgangspunkt i det barnagtige udtryk platformen fik, beslutter et gruppemedlem at den verbale forankring af betydningsdannelsen kunne foregå som en historisk fortælling om en lille pige fra udkantsdanmark, som misunder sin fætters mange muligheder i Aarhus. Fortællingen slår fast at det er den lille pige, som har skabt platformen og begrunder dermed det barnlige aspekt. Fortællingen kom til at være rammesættende for produktets indre kvaliteter, men vi følte derudover også at vi havde behov for en ydre rammesætning.

Vi ble enige om at fortsette i neste forelæsning med da temaet var Lyd som æstetisk kommunikation

Retorik

Æstetisk kommunikation i praksis, 21/2-2012

Introduktion til retoriske grundbegreber – argumentation, appel – særligt med henblik på mundtlig fremlæggelse. Igangsættelse af opgave: en mundtlig argumentation for en kulturinstitution (Tumult) m. vægt på æstetiske virkemidler.

Retorisk argumentation 1

Forelæsning med Sofie Horskær Madsen (Retorik)

Hovedtermer for forelæsningen :

1. Introduktion
2. Den retoriske situation 
3. Appelformer
4. De fem klassiske forarbejdningsfaser
5. Argumentation

1.Introduktion  

Retorikken oppsto på samme tid som matematikk og filosofi og har blitt betragtet som et grunnleggende dannelsesfag.

Har fått mye kritik for at kun være tomme ord, sproglig pynt og et redskap for overtalelse.

Det centrale i retorikken er persuasio, dvs:  å vise – å bevise – å overbevise (ved intentionell språgbrug)

2.Den retoriske situation

All kommunikation er bundet til en kontekst, derfor må det produserer og vurderes med henblikk på konteksten.

Den retoriske situation består af tre elementer:

1. Exigence (Et påtrengende problem)

2. Audience (Publikum)

3. Constraints (Muligheder og begrænsninger i situationen)

Det påtrængende problem (Exigence) skal kunne løses via diskurs.

Det retoriske publikum (Audience) skal kunne forandre på det påtrængende problem – dette innebærer at publikumet har interesse og handlekraft.

Det finnes tre forskellige typer af publikum som kennetegnes ved at de har :

1.      + interesse + handlekraft

2.      + interesse – handlekraft

3.      – interesse + handlekraft

Det retoriske publikum konstrueres igennom retorikken.

Muligheder og begrænsninger i situationen (Constraints)

1. Fysiske omstændigheder – tid, sted, lejlighed, medie osv. (knytter sig til omgivelserne)
2. Psykologiske omstændigheder – holdninger, meninger, følelser i forhold til emnet osv. (knytter sig til publikummet)

Retoriske situationer er ikke kvantificerbare størrelser der findes ’derude’ et eller andet sted, men er socialt konstituerede. Illustreret gennem den retoriske situations livscyklus. Den retoriske situation er dynamisk.

Denne inddeling er således at man kan lave en passende respons i forhold til den retoriske situations modenhed, retor (den talende) skal konstruere sin tale i forhold til hvor den retoriske situation befinder sig i livscyklussen.

Den retoriske situations livscyklus består af :

Oppståen – modenhed – svækkelse – opløsning

Retoriske situationer vil vekkes til liv, og dø, alt efter talerens evne. Talerens oppgave er å konstituere det påtrængende problem for at det skal modnes.

3. Appelformer

Afsender: etos – Sag : logos – Modtager : patos

Logos appellerer til intellektet, gennom statistiske fakta, data og undersøgelser. Skal være logisk og rationell. Preges af saklig bevisførsel, logik, nøjtrale ordvalg og behersket opptreden.

Patos appellerer til affekprægede emotioner, følelser og stemning i situationen. Preges af udfoldet stil, værdiladet ordvalg, billeder og ansiktsuttrykk.

Etos appellerer til modtagerens tillid til taleren, eller modsat, modtagerens opfattelse af afsenderens troværdighed. Klassiske etosdyder : Praktisk klogskab, gode menneskelige egenskaber og velvilje overfor publikum.

Hvem tildeler vi høj etos?  – Publikum sitter på makten og tildeler personer høj etos.

Etos forandrer sig : Forventnings-etos, situations-etos, slut-etos

4.De fem klassiske forarbejdningsfaser

Inventio : Finde stoff, vinkler, argumenter, eksempler

Dispositio : Lave disposition

Elocutio : Udsmykning

Memoria : Måden vi husker stoffet på

Actio – Selve fremførelsen

Demonstratio vs. argumentatio 

Demonstratio søger efter å finde sannheder der ikke er kontekstavhengige, som derfor kan udføres hvornår som helst, og bygger således på naturvidenskabelige forbilder.

Argumentatio er konstekstavhengig og følger ikke noen universelle konvensjoner eller regler, og er ikke generaliserbar.

5.Argumentation

Toulmins argumentationsmodel består af :

P – Påstand : Hvad vil jeg have tilslutning til?

B – Belæg : Hvad begrunder jeg påstanden med?

H – Hjemmel : Hvilken regel kan forbinde B og P?

S – Styrkemarkør : Hvor sikker er afsender på P?

G – Gendrivelse : Hvilke indvendinger er der mod P?

R – Rygdækning : Hvad understøtter H?

Vi ble enige på holdet om at Mette skulle fokusere på Patos-appel, Jørgen på Logos-appel og Signe på Etos-appel. Vi lagde så hver vår tekst på 8-18 linjer individuelt som var opgave til næste forelæsning.

Æstetisk kommunikation i praksis, 28/2-2012

Vi arbejdet med den mundtlige fremlæggelse, henholdsvis det paraverbale (stemme/intention) og det nonverbale (kropssprog).

Retorisk argumentation 2

Forelæsning med Sofie Horskær Madsen (Retorik) & Martin Guldberg

Det mundtlige rum :

Flyktighed (man kan ikke fastholde budskabet på samme måde som ved skriftlig kommunikation)

Afsender tilstedeværelse ( Konkret tilstede, taleren er her og nå, flere aspekter ved kommunikatonsprosessen, kan være spontan, mulighed for interaktion)

Modtagertilstedeværelse (Konkret tilstede, mulighed for interaktion)

Parallelsprog

Det verbale (knytet til talen)

Det nonverbale (gennem betoning, mimik, pauser og kropsholdning – vores kropssprog)

Paraverbal (knyttet til stemmen – hvordan en bruger stemmen, tonefall mm)

Utfordringen i det mundtlige rom handler om at fastholde fokus og oppmerksomhed.

Aspekter ved stemmebrug/tale

Funktionelt aspekt – den «mekaniske» side af stemmebrug ( stemmen som instrument,

Æstetisk aspekt – hvilken «stilart» arbejder vi indenfor ( emne, situation, målgruppe etc )

Hva er emnet? Hvem er målgruppen? Det er forskell på hvordan en vil utrykke seg feks i et brullyp eller begravelse

Interpretations aspekt – den personlige tolkning indenfor de stilistiske rammer

Performance aspekt – brug af mimik, krop / gestik, påklædning, «scenografi» / «sscenesættelse» etc.

Viss disse aspekter spiller sammen, og komplimentærer seg selv, så står man sterkt, og vice versa

Psykologisk aspekt:

– stemmen er en af personlighedens stærkeste udtrykskanaler

– stemmen er «følelsernes spejl» – den emotionelle tilstand spejles i stemmen, bla som følge af følelsernes påvirkning af ånderættet og den generelle sammenhæng mellem følelser og krop

Vi ble på holdet enige om at vi skulle mødes litt tidligere til næste forelæsning, for at øve på fremlæggelsen.

Æstetisk kommunikation i praksis, 6/3-2012

Fremlæggelsene ble tatt opp på film, og vi hadde i slutten af timen en diskussion af øvelsen i relation til æstetisk kommunikation.

Retorisk argumentation 3

Her er talen vår :

Mette:

Hej med jer. Hvor i landet kommer I fra? Jeg selv er fra Thy og er derfor opvokset i den del man så populært i medierne kalder udkantsdanmark. Thy er dejlig, specielt med dens skønne natur. Men desværre er mulighederne for kulturelle tilbud minimale og derfor har da det nogle gange været en smule kedeligt at være i Thy. Det eneste umiddelbare kulturelle udbud er nærmest biografen. Derfor bør der opstilles nye kulturelle muligheder, som engagerer og udfordrer befolkningen. Tidligere blev der i en anden del af det ”forladte” danmark afholdt en festival, kaldet TUMULT. Tumult var en festival for samtidskunst, som foregik på Lolland, Falster, Møn og i Vordingborg i 2010. Her præsenterede 21 kunstnere og kunstnergrupper helt nye projekter, som var produceret til området og engagerede sig i dets historie, kultur og befolkning. Med TUMULT skabes indhold i provinsen i udkantsdanmark. I det forladte område, står rådhuse, stationsbygninger og museer som monumenter om en tid der var en gang. TUMULT får folk til at tænke over samfundets stilstand og ændringer – og udfordrer forståelsen af verden. Og når kunsten bevæger sig ud i den bredere sociale kontekst, kan den favne flere, mere og bidrage til virkeligheden – og måske få os til at få øje på noget, vi ikke før kunne se – med andre perspektiver end vores egne. Udkantsdanmark ligger under for de større byer, med mere liv og flere muligheder, men disse områder bør tilegnes mere kultur, som kan tiltrække flere mennesker også til disse områder af Danmark. Netop derfor bør TUMULT få stor støtte af staten, således at flere projekter kan skabe positiv opmærksomhed på disse områders muligheder.

Jørn :

Statistikk fra 2002 viser at kulturbudgete i danmark ligger på 831 kr pr borger ved innbyggertall over 40.000, mens det ved innbyggertall under 10.000 kun ligger på cirka halvdelen.

Dette viser en tydelig kulturpolitisk sentralisering rundt byer og tettsteder, som går på direkte bekostning af tilbudet i de små kommuner, og udkantsdanmark.

Er dette rettferdig?

Skal småsteder negligeres til fordel for storbyerne der allerde har så meget?

– men  kan det svares økonomisk at legge penge i udkantsdanmark?

Ja det kan det så,

For enkeltpersoner bidrar kultur på to mater.

For det første er kultursektoren en del av arbeidsmarkedet og bidrar som sådan til folks økonomiske trygghet.

For det andre produserer kultursektoren ulike tilbud som folk kan bruke og som bidrar til den enkeltes lykke og tilfredshet.

Det er i tillegg et politisk ansvar å ivareta kulturarven for å bekrefte vår kulturelle identitet innad og utad.

Dessuten kan kommunerne kunne genvinde dele af bidraget i form af skatter og avgifter

Signe:

En del af de oprindelige kunstværker på Lolland, Falster og Møn fungerede rigtigt godt, og det er derfor sandsynligt at en lignende festival også vil bidrage positivt til kulturlivet i andre dele af udkantsdanmark.  Det er vigtigt at gøre noget for kulturlivet på lige netop de steder, der i populær tale bliver omtalt som udkantsdanmark, fordi en stor del af befolkningen her, grundet geografien, ikke har store muligheder for at benytte et kulturelt tilbud, der vedrører moderne kunst af forskellig art. Debatten omkring udkantsdanmark har i høj grad skal været dikteret af den politiske diskurs, og vi mener, at det er vigtigt, der på nationalt plan skabes en mere nuanceret debat omkring udkantsområderne. En debat der kan bringe nye tanker og ideer i spil og forholde til nye kulturelle aspekter af de omtalte områder.

Kunst er vigtigt for alle borgere, også beboerne i udkantsdanmark, der igennem kunsten kan bringes til i højere grad at reflektere over deres hverdag og kulturelle arv. Bevidsthed omkring ens kulturelle arv og problemer i hverdagen er vigtige elementer i et menneskes identitetsdannelse. Vi er som individer nødt til at vide, både hvor vi kommer fra, og hvor vi gerne vil hen. Det sidste kan kun realiseres gennem en oplyst dialog borgerne imellem, hvor de forholder sig aktivt og engageret i en debat omkring deres lokalområde frem for blot at forholde sig passivt til de udviklinger, der bliver dikteret fra oven.

I bund og grund handler alt det her om at: alle har ret til muligheder, alle har ret til at engagere sig, og alle har ret til kultur!

Her kommer det tydelig frem at Mette´s del af talen var fokuseret rundt en Patos-appel, Jørgen´s del fokuseret rundt om en Logos-appel og Signe´s del fokuseret rundt en Etos-appel.

Fremlæggelsen gikk bra for resten af gruppen, men jeg var synlig nervøs og slet både med sproget og med det paraverbale i min del af talen.

Det refleksive procesdesign

Æstetisk kommunikation i praksis 7/2-2012

Forelæsning med Thomas Rosendal Nielsen (Dramaturgi)

Valg af cases : Gruppe 5 valgte Tumult (festival for samtidskunst)

Hovedtermer for forelæsningen : Se på hvad kreativitet er, se på det refleksive procesdesign som en strategisk refleksion over den kreative processen – praksisarbeid (en øvelse der vi skulle konstruere et spil/leg og overveje processen sammen i gruppen)

Kreativitet

Kreativitet som (1.) en personlig egenskab, (2.) en æstetisk dom i et institutionelt perspektiv der det er udtryk for konsensus mellom kunstverdens deltagere, eller (3.) et sosialt fenomen der består af en forlængelse af psykologisk kreativitetsforskning,

Mel Rhodes “An Analysis of Creativity” 1961:

1. Person. Et individuelt karaktertræk.
2. Product. Resultatet, et håndgribeligt produkt. Manifestationen af kreativiteten.
3. Process. Studiet af hvordan kreative produkter bliver til, kreativitetens faser, de faktorer der faciliteter kreativiteten.
4. Pressure. Forholdet mellem mennesker, der handler kreativt, og deres miljø. Den subjektivt oplevede kontekst.

Igennom en demokratisering af kreativitet i løbet af 1900-tallet har man gått fra at legge vekt på 1+2, til at legge mer vekt på 3+4. Vi har med andre ord gått fra en heroisk kreativitet til en mere stukturel form for kreativitet.

Det refleksive procesdesign

Et rammesæt af kreative processer der blir strategisk reflekteret over igennom processen.

Handlingsforløbet er delt op i en forprocess, en process, en slutprocess og en efterproces.

Refleksiv procesdesign er en måde at forholde sig til hvad der skal ske – en form for projektledelse af gruppeprocesser.

1. Finne ud af hvordan det skal organiseres : Roller, funktioner, deadlines, faser, overgange, prosedyrer, regler og tema.
2. Fastsætte en strategi.
3. Sætte rammer for processen.