Reflektioner rundt forløbet
Formålet med forløbet har været at opparbeide oss kunnskab om hvordan æstetisk kommunikation skabes og etableres i praksis. Dette har vi gjort igennom forelæsninger og øvelser med spesielt fokus på at jobbe oss frem til et audio-visuelt produkt. Dette produktet skulle repræsentere en kulturinstitution som vi ble tildelt gruppevis, og som vi skulle søge om økonomisk støtte til. Dette har dannet udgangspunktet for forelæsningene, og til en viss grad simulert en virkelig situation for søging om økonomisk støtte til en kulturinstitution. Procesene rundt disse øvelsene skulle dokumenteres som en portofolie igennom et valgfritt medie – jeg altså valgt at lave en blog.
Ansvarlig for forløbet har været Jan Løhmann Stephensen som har været tilstede i alle forelæsninger og som har instrueret og hjulpet oss frem i processen.
Igennom forløbet har vi haft seks(!!) gæsteforelæsere – noe som forløbet på mange måder har krævd, da æstetisk kommunikation beskeftiger sig innen så mange forskellige fagområder.
I kurskatalogen ved AU´s hjemmeside beskrives fagets innhold på denne måden :
I disciplinen undersøges i praksis hvordan æstetisk kommunikation etableres, dvs. gennem afprøvning af sådanne forskellige rammesætninger, principper og ‘benspænd’, som anvendes i forbindelse med æstetisk produktion, herunder ved anvendelse af forskellige udtryksmedier og forskellige kombinationer heraf. Der introduceres til organisering og en konkret, skabende afprøvning af udvalgte udtryksmedier i æstetiske kommunikationsprocesser, ligesom disse analyseres, reflekteres og begrebsliggøres.
Dette har vi vært igennom både i teoretisk form (igennom skriveøvelser og taler), og i praktisk form (igennom praktiske øvelser og fremlæggelser).
Det refleksive procesdesign
Temaet for den første forelæsningen var det refleksive procesdesign med Thomas Rosendal Nielsen fra dramaturgi. Her gikk vi igennom forskellige grundprinsipper for den kreative proces, med spesielt fokus på organisering, strategier og rammer for processen. Denne forelæsningen la grunnlaget for hvordan vi videre i forløbet skulle forholde oss mellom oss selv som kreative mennesker, og til vårt miljø. Altså den kreative konteksten. Den hjalp oss også med at dele handlingsforløbet relatert til en kreativ process i forskellige deler – en forprocess, en process, en slutprocess og en efterproces.
Disse princippene for projektledelse har fungeret som udgangspunkt for resten af forløbet.
Retorisk argumentation 1,2 & 3
I den første forelæsningen med Sofie Horskær Madsen fikk vi en indføring i retoriske grundbegreber med særlig henblik på den mundtlige fremlæggelsen som skulle komme senere i forløbet. Vi fikk også vist eksempler på retorisk argumentation i praksis fra blandt andet Barack Obama. Dette gjorde at vi fikk et godt udgangspunkt for at praktisere vår teoretiske kompetance og ble godt forberedt til at bruge retorik i en mundtlig setting for argumentation. Spesielt interessant synes jeg Toulmins argumentationsmodel var, og de lille oppgaver vi fikk utdelt for at bli kendt med den – og for at få en analytisk kompetance i forhold til argumentation var spesielt lærerigt. Vi skulle til neste forelæsning gøre litt research med henblik på de forskellige appel-former, noe som igen gjorde at vi fikk praktiseret den teori vi hadde opparbeidet.
I forelæsningen med Martin Guldberg fikk vi arbeidet videre med den mundtlige del af retorisk argumentation – henholdsvis det paraverbale (stemme/intonation) og det nonverbale (kropssprog). Dette ble også eksemplifisert gennom en video af blandt andet Adolf Hitler. Et fåtall i klassen fikk også udprøvd både det paraverbale og nonverbale i en mundtlig setting, regisseret af Martin. Dette gjorde at vi igjen fikk praktisert vår kompetance. Dette synes jeg personlig at vi kunne ha brukt litt mer tid på, fx igennom gruppearbeid. Vi fikk i oppgave til næste forelæsning at videre utarbeide vår tidligere research til vores mundtlige præsentation.
I den tredje og siste forelæsning relateret til retorisk argumentation skulle vi fremlægge vores taler. Dette ble en god praksisøvelse da vi fikk øvd oss foran et publikum. Talene ble tatt opp på film som gjorde at den retoriske situation føltes enda virkeligere.
Visuel retorik
Vi fikk besøg af Jette Gejl Kristensen og Lars Kiel Bertelsen fra Kunsthistorie. Formålet med forelæsningen var at få en introduktion til visuel retorik i lys af æstetisk kommunikation. Istedet for en teoretisk forelæsning blev det en praktisk oppgave, der hver gruppe skulle producere en synlig markedsføring (et visuelt produkt) som skulle repræsentere vår kulturinstitution. Denne skulle komme fram kun ved brug af nonverbal kommunikation. Formålet med dette benspændet var sansynligvis at skabe en mer dynamisk arbeidsproces der tanker og ideer mer direkte kunne afspeiles i det visuelle produkt. Vi ble derefter utfordret til at skifte medialitet, og valgte efter litt tips og en lille diskussion med Jette og Lars at filme vores visuelle produkt. På denne måden reperspektiverte vi vores produkt, og fikk mer kontroll over beskuerens opfattelse af produktet.
Lyd som æstetisk kommunikation
Her fikk vi besøg af Pia Rasmussen fra musikvidenskab som skulle gi oss en introduktion til musikprogrammet Reaper, som ble brukt som program til at legge lyd over vore visuelle produkter. Vi fikk også en generell indføring i lyd som æstetisk kommunikation. Formålet med forelæsningen var altså at demonstrere at æstetisk kommunikation ikke kun er visuelt – men taler til alle sanserne, og da også hørselen. Lyd spiller derfor også en rolle for æstetiske indtryk, og kan virke som et stærkt æstetisk virkemiddel. Vi fikk også vide om forskellige databaser for lydfiler der man kan hente ned alle slags lyder som fungerte som et slags redskab. Vi fikk også afspillet forskellige lyder og musikk, og skulle sammen bli enige om hvad de forskellige lydene fremkallte af følelser hos oss, for at se på hvordan de forskellige lydene og sangene ble oppfattet. Dette for at tydeliggjøre at det ofte findes en slags konsensus (som er kulturelt betinget) knyttet til forskellig form for audio, som gør det muligt at fremkalle ønskede følelser ved hjelp af lyd.
Fremlæggelse af audio-visuel produkt
Fremlæggelsene foregikk med både Jette, Lars og Pia – og fungerte som både en vurderingssituation og som en øvelse for fremlæggelse forann et publikum. Min gruppe fikk relativt gode tilbagemeldinger, og spesielt creds for at vi klarte å udvikle et såpass legitimt produkt med tanke på at vi hadde et ganske begrenset udgangspunkt. På denne måden fikk vi erfaret hvordan det at skifte medialitet kan påvirke både det æstetiske udtryket, men også forandre den kreative process og føre til nye ideer.
Æstetisk kommunikation i rum
Til denne forelæsningen fikk vi i oppgave at ha med oss et værk med en personlig betydning for oss – og at skrive en kort tekst som respons på værket. I tillegg skulle vi ha med oss en personlig genstand som skulle bruges scenografisk.
Dette for at vise hvordan en kreativ proces (her eksemplifisert igennom devised-theater) kan gøres mer personlig igennom egne erfaringer og betydninger og dermed åbne opp for et mer pesonlige udtryk.
Vi fikk også prøvd oss på teknikken for devised-theater, som går ud på at istedenfor at ha et klart manuskript eller en klar plan, kommer planen (manuskriptet) frem igennem at sammarbeide og improvisere, dette åbner opp for en spesielt kreativ kontekst og kan føre til gode resultater. Som jeg syns at det gjorde med min gruppe.
Skriveworkshop 1 & 2
Igennom skiveøvelsene fikk praktisert vores «retoriske verktøjskasse» og tatt i brug forskellige elementer fra det refleksive procesdesign, som bla benspænd og selve måden man kan forholde sig til hvad der skal ske på. Denne øvelsen gjorde at vi fikk praktiseret vores nye kompetance af virkemidler indenfor æstetisk kommunikation.
Alt i alt må jeg si meg veldig fornøyd med forløbet, og føler at jeg har lært masse nytt som jeg kommer til at få brug for i fremtiden.
Jeg vil rette en takk til Jan for et bra opplæg og for et lærerikt og vel gennemført forløb!
Blogen læses kronologisk der det nederste indlæg forstås som den første forelæsning – og så videre.
aekportofolie 