Æstetisk kommunikation i praksis, 13/3
Introduktion til visuel retorik i lyset af æstetisk kommunikation.
Forelæsning med Jette Gejl & Lars Kiel Bertelsen (Kunsthistorie)
Hovedterm for forelæsningen : Indføring i visuel retorik, lave et visuelt produkt som repræsenterer vores kulturinstitution (Tumult) ved kun brug af nonverbal kommunikation.
Indføring i visuel retorik :
Visuel retorik = visuel (bildet, reception, flertydighed, mål-løs, sansning) retorik (ord, kommunikation, entydighed, målrettet, logos)
Kulturell oppfattelse af visuel retorik :
|
Visuel
|
Retorik
|
|
Billede
|
Ord
|
|
Reception (kontekstafh., opacitet uigennemsigtig (modsatte af transperens. Billede betyder noget forskelligt hos forsk. msk))
|
Kommunikation (1:1, transparens)
|
|
Flertydighed (polysemi, barthes)
|
Entydighed
|
|
Mål-løs (transp af data)
|
Målrettet (transp af data)
|
|
Sansning (stofligheder)
|
Logos (begreber)
|
(Diagrammet er hentet fra fknop´s portofolie da jeg kom litt sent til forelæsningen og ikke fikk med meg introduktionen)
Her er vores reflektioner rundt procesen rundt det visuelle produktet :
Første fase (Konceptudvikling og materialegenerering) :
Casen blev fra starten formuleret af vores underviser, hvoraf det lød at vi skulle skabe et visuelt produkt til vores kulturinstitution, TUMULT. Deraf blev der givet et benspænd i form af at vi ikke måtte tale sammen under denne udførelse af et visuelt produkt. Et gruppemedlem lagde udgangspunktet for produktet, ved at skabe en platform, som vi alle kunne arbejde ud fra. Gruppedynamikken fungerede godt i og med at alle prøvede at supplere og forstærke det visuelle udtryk, trods at vi ikke havde formuleret et overordnet mål. Under næste øvelse havde vi mulighed for at reflektere over og diskutere vores produkt. Vi blev enige om, at da vi under øvelse havde givet meget plads til hinandens input, var vi endt med et rodet og kaotisk produkt, med et komplekst betydningspotentiale. Derfor var vi enige om at kompleksiteten skulle reduceres, ved enten at skabe et nyt produkt eller retorisk at give en forklaring på produktet, som kunne guide betydningsdannelsen.[2]
Her er et par bildet av procesen og af vores (Tumult´s) færdige visuelle produkt :
Anden fase (Disponering af stoffet):
Som udgangspunkt var vi inde på at skabe et nyt visuelt produkt, men blev frarådet dette af billedkunstneren Jette Gejl. Hun syntes at historien i platformen var fin, og vi kunne skabe et fint temporalt aspekt ud fra dette, ved at lave en videooptagelse. Det temporale aspekt heraf ville forstærke en narrativ fortælling. Med udgangspunkt i det barnagtige udtryk platformen fik, beslutter et gruppemedlem at den verbale forankring af betydningsdannelsen kunne foregå som en historisk fortælling om en lille pige fra udkantsdanmark, som misunder sin fætters mange muligheder i Aarhus. Fortællingen slår fast at det er den lille pige, som har skabt platformen og begrunder dermed det barnlige aspekt. Fortællingen kom til at være rammesættende for produktets indre kvaliteter, men vi følte derudover også at vi havde behov for en ydre rammesætning.
Vi ble enige om at fortsette i neste forelæsning med da temaet var Lyd som æstetisk kommunikation
aekportofolie 